Stoltur venjari aftaná sigurin í Hoyvík

Zilber tekur samanum útsetta dystin móti H71 í Hoyvík mánakvøldið. Vit vunnu dystin 30-28:

Sikke en aften og sikke en kamp. Et kært barn har mange navne, er der et ordsprog der siger og denne kamp kunne også hedde mange ting. Den kunne hedde top mod bund, den kunne hedde revanche tid for pokalfinalen, og jeg kunne blive ved. Faktum er, at vi så mange gange før har været lige ved og næsten mod topholdet H71. 

I aften skulle de så endelig blive vores tur til at fejre sejrens sødme. Efter 2 meget underlige kampe, først mod Neistin og så en total scoringskrise i anden halvleg mod KIF, skulle drengene vise, hvad de var lavet af. 

Optakten til kampen rent træningsmæssigt var ikke optimal, da et dødsfald i familien hos 2 af spillerne ramte holdet. H71 viste utrolig flot gestus med 1 minuts stilhed, en gestus der gik rent ind i hjertet. Tusinde tak til H71. 

Lad det være sagt med det samme. I alle de kampe vi har spillet indtil i dag, har jeg aldrig set holdet være så disciplineret. Vi brugte meget tid på os selv i optakten, og om at hvis vi som hold stod sammen og overholdt vores aftaler, så var sejren en realitet. De sidste 2 kampe viste vi manglende overblik og manglende styring i angrebet samt utrolig mange dumme beslutning samt afslutninger. Kampen idag viste vi så til gengæld, at når vi står sammen og hjælper hinanden og beholder overblikket i angrebet, ja så kan vi faktisk slå alle hold. 

Fra første sekund idag var alle mand klar. Carsten Bang i kassen leverede IGEN IGEN IGEN en super indsats og forsvaret tog virkeligt fat i starten af kampen. Hvilket gjorde vores kontrafase til noget af det bedste vi længe har set, og en føring på 1-5 efter 7 minutter var fuld fortjent. Men som vi har set så mange gange før, så er H71 et hold med mange dygtige spillere, og de kommer konstant med et massivt pres og føringen skrumpede ind til en pausestilling på 11-13. 

Vi går til pausen med en god mavefornemelse og taler om at holde koncentrationen og ikke gå tilbage til det spil, vi har leveret i de sidste 2 kampe. Anden halvleg begynder, og starten bliver alt andet, end hvad vi havde håbet på. 3 udvisninger indenfor de første 8 minutter betød at vores 2 målsføring forsvandt og blev istedet for en føring på 18-16 til H71. 

Heldigvis blev drengene denne gang ved med at kæmpe, og de arbejdede sig hårdt tilbage i kampen. Flot og kontant forsvarspil blev omsat til en god kontrafase og selv her blev disciplinen holdt, så man ikke tog dumme og forkerte beslutninger. Pætur Johansen og specielt Pætur Joensen styrede angrebsspillet fuldstændigt. Aftaler blev overholdt, taktikken blev udført og efter de 60 minutter var spillede, var en sejr på 28-30 en realitet. 

Der er mange der i dag kunne være deres indsats bekendt, og når selv træneren efter kampen udtaler for første gang heroppe at han er stolt, ja så har man sgu leveret en super indsats. 

Jeg kan nævne navne som Carsten Bang og Eli Gærdum på målet. Jeg kan nævne navne som Sveinur Justinusen som smækker 8 kasser ind samt spiller en af hans bedste kampe i forsvaret og kan nævne mange andre som yder en utrolig flot indsats i dag. 

Men men men 2 navne skiller sig ud idag. Allan Norðberg som spiller en fuldstændig vanvittig disciplineret kamp i forsvaret og derudover banker 7 flotte mål ind og vores unge komet på stregen fra U18 holdet Djóni Petersen, som ikke nok med at han scorer 3 flotte mål, men igen viser sit super flotte forsvarsspil og stopper H71 i flere omgange på deres kontrafase. Utrolig flot af den unge spiller. 

Som sagt skal der lyde rosende ord til hele holdet for deres super flotte indsats. Dejligt var det endnu engang at se og høre alle de tilrejsende tilskuere fra StÍF, som endelig fik set holdet fra deres allerbedste side. 

På søndag gælder det så Kyndil hjemme i egen hule, og hvor kunne det være dejligt, hvis vi kunne fylde hallen igen og se noget flot håndbold.

Mvh. Zilber