Javnleik eftir ótrúligt comeback

Efter en vellykket flot pokalturnering, som blev afsluttet med en flot finale, ja så blev det endeligt vores tur til at træde ind i turneringen igen. 

Dagens modstander var ikke mindre end Neistin,som vi jo netop over 2 kampe slog ud i semifinalen. En semifinale, hvor vi nok viste det bedste spil, vi har spillet i min tid her i klubben. 

Lad os sige det med det samme, Neistin spillede forrygende i første halvleg og løb os fuldstændig ned. Alle de fejl man kan lave, ja dem lavede vi. Hverken forsvaret eller angrebet var stået op. En time-out i ægte Lars Rasmussen stil med sætning som "What the f*ck is going on" og meget meget stærkere ord blev brugt, med håbet om at vække holdet. En meget pinlig pausestilling på hele 19-11 var en realitet.

Pausen kunne man sagtens forstille sig ville blive brugt på råbe og skrige osv. Men nej her blev talt ind til spillernes ære og selvrespekt, og vi gav hinanden hånden på at uanset resultat, så skulle man kunne se hinanden i øjnene og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne. 

Anden halvleg startede lidt nervøst, og efter 36 minutter var vi faktisk bagud med 22-12. Men så vågnede drengene og tog fat både i forsvaret og angrebet. De næste 24 minutter blev vundet 16-6. En kamp i forsvaret og masser vilde redninger fra en super spillende Carsten Bang blev omsat i gode kontra samt 2. bølge mål. Spillet lignede i anden halvleg faktisk det flotte spil vi havde leveret i pokalturneringen.

I de døende sekunder så det faktisk også ud til, at vi ville tage begge point, men en uheldig beslutning gav ingen mål, og 28-28 var en realitet. Et super comeback jeg nok aldrig har prøvet før.

Da holdet endeligt vågnede op og begyndte at kæmpe for deres klub, ja så begyndte vores som altid dejlige publikum at støtte og hjælpe os på vejen. 

Kampens profiler er Carsten Bang, som med mange flotte og vigtige redninger hjalp os tilbage i kampen og i angrebet viste Sveinur Justinussen formidabelt spil og med 13 mål havde han en kæmpe andel i sejren. MEN MEN MEN kampens helt store positive overraskelse var klubbens kommende streg-talent Djóni Petersen, en ung u18 spiller, som fik sin debut igår. Djóni dækkede fremme på banen, og her tacklede og forvirrende han vores modstandere og var en kæmpe årsag til vores flotte comeback i kampen. En spiller som jeg glæder mig rigtig meget til at se i de næste kampe. Rigtig flot debut af den unge knægt. 

På søndag gælder det så KÍF på hjemmebane, og hvor ville det være skønt, om vi kunne fylde hallen igen. 

Mvh. 

Zilber