Tak for i år eller sikke et år eller sikke en oplevelse 

Ja et kært barn har mange navne, noget som overskriften jo nok viser meget godt. Men hvordan siger man lige farvel? Farvel til en hel klub og ikke mindst alle de fantastiske mennesker man har mødt? De fantastiske spillere, trænere samt forældre? 

Hvordan siger man lige farvel til de dejlige små U10 drenge og piger som med deres altid dejlige smil og humør, har været en kæmpe oplevelse. Hvordan siger man farvel til alle de andre unge mennesker der uge efter uger voksede med opgaven selvom den til tider var hård og virkede næsten umulig og til senior holdet som uge efter uge blev presset fysisk men også psykisk af en til tider for ivrig træner der bare forlangte mere og mere ?? 

Må indrømme at det ikke lige står i håndboldens ABC hvordan man lige kan få sagt farvel til dette fantastiske sted med alle de fantastiske mennesker. Året er gået hurtigt synes jeg, alt for hurtigt. Fra den dag i maj 2016 hvor Marius og Alexandur tog kontakt til mig til ja nu april 2017, er tiden simpelthen fløjet afsted og sikke en rejse. 

Mange ting har jeg set og lært og oplevet og mange ting har vi fået lært spillerne i klubben i de sidste 9 mdr. Der har været mange dejlige stunder og mange dejlige sejre, specielt pokalfinalen, selvom den endte med et nederlag, vil for mig stå som noget stort. Men også de mange kampe med ungdomsholdene vil være dybt begravet i mit hjerte, at se de seje U10 piger kæmpe uge efter uge og til sidst stå med en flot medalje, har været en oplevelse. De til tider meget få men meget dygtige U14 piger, der nok er blevet presset maximalt i træningstimerne og ikke mindst i kampene, for til sidst også stå med en flot sølvmedalje, vil også have en stor plads i mit hjerte. Sådan kunne jeg blive ved med mange af de dejlige ungdomshold som jeg har haft tæt på mig i denne sæson. I har alle været dejlige og i vil aldrig blive glemt. 

Herre afd. som jeg har brugt mest tid på, har været en kæmpe oplevelse, både for mig men tror også at spilleren har haft en stor om ikke andet så en ny oplevelse i hvad man kan blive krævet af på banen. Både det på fysiske og på det taktiske har der været store krav til drengene og til tider har vi da også fået løst tingene som de skulle løses. Desværre for os betød vores dårlige form i starten af sæson samt ny træner og nye krav, at vi i de første mange kampe måtte gå fra banen uden point. Forløsningen for holdet kom til gengæld i pokalturneringen, hvor holdet ikke nok med at de slog flere af rækkens tophold men også stod distancen i finalen og tabte knebet til H71. En finale som af mange er blevet kåret til den bedste finale i mange år. En finale som holdet ikke har været en del af de sidste mange år. Stort tillykke til holdet og på denne dag var træneren sgu stolt.

Mange unge talenter finder man også i denne trup, talenter som jeg har haft den store ære af at kunne få lov at træne og forhåbentlig været med til at videreudvikle på. Unge talenter som Allan, Pætur og Kjartan, været spændende at træne og presse men talenter som karl Martin og Djoni har været utrolig at følge i denne sæson. 2 talenter fra U18 holdet som i starten bare skulle snuse til FTZ men som til sidst viste at de sagtens kunne være en fast del af holdet. Altid skønt at se unge talenter få ansvar og se dem tage det til sig. Selvom træneren er fra København og forlanger til tider for meget 🙂 En af de lidt ældre drenge på holdet er Sveinur og her tager selv københavnerdrengen hatten af. Sjældent har jeg set en spiller som arbejder så hårdt og ikke nok med at han knokler i begge ender og ender som nr. på topscorerlisten på Færøerne, næ så tager han sig også tid til at hjælpe de unge og viser at også han er i stand til at lærer noget nyt. Altid postiv og altid hjælpsom i truppen. 

Jeg kunne blive ved og ved og alligevel ikke nå at få sagt alt det jeg ville og sikkert også glemme noget, men på et eller andet tidspunkt skal jeg jo stoppe. Dog vil jeg lige også sige tusinde tak for opbakningen fra alle vores trofaste tilskuere. Både på hjemmebane og på udebane har i fulgt holdet i tykt og tyndt og hjulpet os frem til sejre men til gengæld også stået der med opmuntrende ord og klap på skuldrene når vi har tabt. I har været fantastiske og jeg huske vores kampe med et stort smil i hjertet. På falderebet må jeg også lige knytte nogle ord om “mine” forældre til “mine” piger og drenge. Tusinde tak for al den opbakning jeg har fået, tusinde tak for alt det i har hjulpet mig med i forhold til “vores” børns kampe og træninger mht. tøj og kørsel og træner bænken når jeg ikke har kunne være med. I er for dejlige allesammen og jeg vil altid huske jer og se tilbage på de mange kaffe og kage timer vi har haft sammen. Uden jer havde tingene set meget anderledes ud. Jeg takker også jer forældre for de gaver jeg har modtaget fra pigerne også selvom det betød at træneren blev rød i ansigtet. Tusinde tak. 

Jeg håber at se jer allesammen en dag igen og indtil da håber jeg i alle vil elske og nyde håndbolden. 

Zilber