Víðari í steypakappingini við fullum stigatalið

Tid til kamp nr. 3 i vores pulje og dagens modstander hed VIF. Et hold som vi har mødt 3 gange i turnering med 1 sejr og 2 nederlag, så respekten til denne kamp var til at få øje på. Vi havde til dagens kamp, for første gang i år, pludselig 18 mand at vælge imellem, et luksus problem for en træner, må man sige. Vi valgte at lade Teitur sidde over, eftersom han kun havde trænet to gange efter hans skoleophold i Danmark, og vi lod også Levi sidde over i målet. For første gang havde vi til gengæld fornøjelsen at have Kjartan med efter hans retur fra Danmark. 

Spillet flød for anden kamp i træk, slet ikke fra start af og mange tåbelige beslutninger blev taget. At vi kun var bagud med 1 mål i pausen, kan vi takke vores keeper Carsten for. En pausestilling på 10-11 virkede helt komisk. Meget deja vu fra kampen mod Klaksvik, hvor netop 11-10 også var stillingen ved pause. Man skulle næsten tro at kampen var en tro kopi af TK kampen, for i pausen talte vi igen om de fejl, der var begået, og at vi skulle huske på vores aftaler fra taktikmødet, og det var da også med en god optimisme, vi gik på banen til anden halvleg. 

Men men men, de første par minutter i anden halvleg laver vi igen mange dumme fejl, og de bliver straffet, så vi igen ligesom mod TK kommer bagud 10-13. Slet Ikke den start vi havde regnet med desværre. Derefter kommer vi så endelig i gang. Vi får overholdt vores aftaler med hensyn til kontrafasen og bliver væsentlig mere skarpe i vores afslutninger, og så er kampen fuldstændig lige 13-13. Resten af kampen bølger frem og tilbage og er meget lige, og vi skal helt hen til det 26. minut i anden halvleg før vi lavet et lille hul på plus 2 (24-26), men en misforståelse i forsvaret, giver en kedelig udvisning og et straffekast, som bliver smækket ind. Nervepirrende sidste 4 minutter, og det er da også først i de sidste sekunder, at vi kommer foran med 27-28 efter en fantom redning af Carsten med kun 20 sekunder tilbage og ved stillingen 27-27. Sikke en redning og sikke en keeper!

Sejren var sød, og vores publikum som tog den lange vej til Vestmanna var IGEN HELT KANON. Desværre ligesom i kampen mod TK, så nåede spillet aldrig at blive flot. Men jeres opbakning den er helt i top, og den vil jeg komme til at savne. 

Kampens topscorer blev igen Allan med 6 mål, men hjemvendte Kjartan blev også noteret for 6 dejlige mål. Nu skal første pladsen i puljen nydes, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige havde set den komme, at vi blev nr. 1 med så stærke modstandere og specielt deres svære hjemmebane. Jeg er stolt over den flotte udvikling som drengene har gennemgået og håber vi nu kan kæmpe videre mod Neistin om en finaleplads.

Mvh. 

Tomasz Zilberberg (ZILBER)